6. SMS Video

Gælder for rettighed: meeting-user, meeting-planner, meeting-admin

Der er mulighed for at afholde engangsmøder via SMS direkte fra VDX Booking.

SMS Ad-Hoc Video

Der kan afholdes 2 typer SMS videomøder:

  • Envejs-video: Her kan værten kun se gæstens video og gæsten kan ikke se eller høre værten (Envejs-video virker også i Citrix)
  • Tovejs-video: Her kan både vært og gæsten se og høre hinanden. Det vil sige, at det virker som et traditionelt videomøde

Hvis det ønskes, at gæsten skal indtaste pinkode før opstart af videomøde, skal der sættes flueben i ’Kræv, at gæsten indtaster pinkode ved start’. Pinkoden skal værten oplyse gæsten om. Hvis dette flueben udelades vil gæsten ikke skulle indtaste pinkode ved start.

Ved klik på en af videotyperne bliver man mødt af en popup, hvor værten skal indtaste gæstens mobilnummer. Ved klik på ’Send SMS’ sendes SMS til gæsten - og videomødet starter på værtens computer.

Indast SMS nummer

Envejs-video

Brugerfladen for værten i envejs-video har 3 knapper:

  • Luk møde: Afslutter videomødet og vender tilbage til start
  • Maksimer vindue: Åbner et nyt vindue, som kan flyttes rundt eller maksimeres
  • Del indhold: Giver mulighed for at dele indhold med gæsten f.eks. skærm eller dokumenter

Envejs-video

Tovejs-video

Brugerfladen for værten i tovejs-video har 5 knapper:

  • Tænd/sluk mikrofon: Skift mellem tænd og sluk mikrofon
  • Tænd/sluk kamera: Skift mellem tænd og sluk kamera
  • Luk møde: Afslutter videomødet og vender tilbage til start
  • Maksimer vindue: Åbner et nyt vindue, som kan flyttes rundt eller maksimeres
  • Del indhold: Giver mulighed for at dele indhold med gæsten f.eks. skærm eller dokumenter

Yderligere har brugerfladen også en ’selvvisning’ i øverste venstre hjørne.

Tovejs-video

Fælles for envejs- og tovejs-video

I toppen af siden for begge brugerflader kan ses møderumsadressen, værtspinkode og gæstepinkode.

Møderumsadressen kan sendes til andre, så gæster uden mobil adgang kan tilgå mødet fra andre systemer.

Det er også muligt at tilføje flere deltagere via SMS via knappen ’Tilføj ekstra deltager’.